Posted by: Christian Schultz | 1-juli-2007

Første indlæg

En lille start med beskrivelse om arbejde, hus og fritid.

Her i Irland går det meget godt, jeg bor i et dejligt hus, som jeg deler med 2 andre danskere som jeg gik på skole med i Sønderborg. Christian og Glenn, de er 2 hyggelige fyre og vi har det meget godt sammen.

Vi bor i en lille by i udkanten af Dublin som kaldes Tyrrelstown. Vores hus er helt nybygget, dog faktisk ikke helt færdig. Håndværkerne herovre arbejder stille og roligt og det er ikke ligefrem dansk standard…! Der er mange fejl og mangler på huset…

Hverdagene går med arbejdet på Xerox Europe. Et stort firma med omkring 1500 ansatte. Firmaet sælger store multifuntionsmaskiner med fax, scanner, kopi og print. Derudover er der også nogle maskiner som kun kan printe. Xerox har valgt mere eller mindre kun at arbejde med firmaer og derfor ser du stort set aldrig nogen Xerox maskine i et privat hjem. De satser på stærk kvalitet og god servie til firmaerne.

Mit arbejde består I at sidde og tage kald fra kunder i Danmark som ikke kan finde ud af at bruge deres maskine eller hvis den generelt bare er gået i stykker. (Ja det sker ofte….). Nogle gange er det problemer jeg kan løse over telefonen og hvis dette ikke er muligt sender jeg en teknikker afsted til dem. Udover det skal jeg også bestille forbrugsstoffer til deres maskiner, såsom toner, hæfteklammer og andre størrer “maskindele” som de selv kan skifte i deres maskine.

Det er faktisk meget sjovt med de mange forskellige kunder der er. Nogen ved virkelig INGENTING om brugen af elektronisk udstyr, og det kan virkelig godt være en stor udfordring. Men det går da for det meste godt.
Der er mange forskellige kunder og det er underholdende at snakke med dem. Man får sig ofte et godt grin pga. kunderne, deres navne eller bare fordi fejlen bliver beskrevet på en meget sjov måde.

Ellers arbejder jeg på den danske linje og tager kald. Vi sidder lige pt. 7 på linjen og tager kald. Alle nogle venlige mennesker, og vi har det sjovt sammen.

Min fritid bliver brugt i et fitnesscenter 3 gange om ugen, mandag, onsdag og fredag. Det skulle være det største svømme-fitness-badelands-område i Europa, og ja det er da heller ikke et lille sted. Læs mere om det her.

Ellers så er der jo en del pubs herovre i Irland og de bliver da også besøgt jævnligt. Det er virkelig hyggeligt og en fed kultur de har indenfor det område.

Vejret herovre? Tjaaa… Kan man godt lide regn så skal man tage til Irland. Vejene bliver oversvømmet tit, og så er der vist ikke sagt for meget eller for lidt.

- Christian Biering Schultz -


Svar

  1. Hej Christian.
    Ja det ser jo ud til at du havde en god dag, da du blev 18.Det var vel noget af en overraskelse at se din mor og far hos dig.
    men ellers har du det super kan jeg forstå.
    Herhjemme går ferien med regnvejr og torden.
    så jeg får da læst en del.
    Håber snart at hører nyt fra dig.
    Ha’ det godt.
    k.h. lis


Leave a response

Your response:

Kategorier